'Gå sammen i naturen' er for dig, der har personlige erfaringer med kræft enten som patient eller pårørende og som gerne vil gå ture i fællesskab med andre. Det eneste, det kræver er et par gode sko og så er du klar til at tage skridt i retning mod nye oplevelser med mere fællesskab, sundhed og trivsel – for hvert skridt tæller.
Kort om projektet
Fysisk aktivitet og bevægelse er med til at forebygge kræft og fremme processen med at komme ovenpå igen efter et kræftforløb. Når man går ture i fællesskab med andre, gør man noget godt både for sin fysiske og mentale sundhed. På gå-holdene kan man tale om hverdagens udfordringer, fokusere på naturen eller noget helt tredje – det er op til deltagerne selv.
Som gå-vært har du mulighed for at starte dit eget ’Gå sammen i naturen’ gå-fællesskab. Det kræver ingen særlige forudsætninger at blive gå-vært. Det vigtigste er, at du har lyst til at skabe et fællesskab for alle, gå ture på regelmæssig basis og, at du har lyst til at gøre noget godt for dig selv og andre. Derudover er det også vigtigt at pointere, at det er dit fællesskab og, at du bestemmer rute, terræn, aktiviteter, længde og tempo.
For at blive gå-vært skal du deltage i et inspirationsmøde.
Læs mere om 'Gå sammen i naturen'
Hvis du ønsker at læse mere om ’Gå sammen i naturen’ eller at finde et gå-hold nær dig eller måske gerne vil vide mere om rollen som gå-vært, kan du trykke her.
Du kan også se en kort video, om hvilke oplevelser gå-værter og deltagere i gå-fællesskaber har ved at trykke her.
Ellers er du også meget velkommen til at kontakte projektmedarbejder Thea Zeuthen Madsen på gaasammeninaturen@cancer.dk eller 35 25 73 82.