Menu
Til nyhedsoversigt

Har du svært ved at sove om natten?

- af Cancerforums redaktion
En kræftdiagnose kan påvirke dig psykisk og fysisk, og det kan føre til forringet søvn. På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, cancer.dk, kan du få viden og redskaber, der kan hjælpe dig til at sove bedre

Søvn er afgørende for, at vi har det godt fysisk og psykisk. Kroppen skal bruge den dybe søvn til at hvile, gendanne celler og opbygge immunsystemet. Søvn giver os også energi til dagen, så vi kan koncentrere os og finde motivation til at gøre de ting, vi sætter os for.

Hvis man har kræft, kan man have svært ved at sove om natten, selv om man måske føler sig meget træt. Det kan være på grund af smerter eller på grund af det kaos af tanker og bekymringer, sygdommen kan sætte i gang. Det kan også gælde for de pårørende. Mange kan også opleve en udtalt træthed på grund af sygdommen eller behandlingen.

Søvn og kræft
På nedenstående link til cancer.dk kan du læse om hvordan kræft kan påvirke dit søvnmønster. Klik her for at læse mere om søvn og kræft.
Søvn og kræft

Gode råd til at sove godt
Du kan også finde gode råd til at forbedre din søvnkvalitet og mindske de søvnproblemer, der kan opstå i forbindelse kræft. Klik her for at læse om redskaber til en bedre søvn.
Redskaber til en bedre søvn

Læs om andres erfaringer med søvnproblemer
På Cancerforum kan du skrive sammen med andre om søvn og kræft. Tilmeld dig f.eks. gruppen ’Senfølger’ og læs om andres erfaringer. Klik her for at komme til gruppen ’Senfølger’.
Senfølger-gruppen på Cancerforum