Gennem Kræftens Bekæmpelse kan du møde andre kræftpatienter, pårørende eller efterladte i en online samtalegruppe. Alle grupperne varetages af en rådgiver fra en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger.
I online samtalegrupperne kan du udveksle tanker og erfaringer med andre i samme situation som dig. Da møderne finder sted online, kan du tilmelde dig grupperne uanset hvor i landet, du bor.
For at deltage i en online samtalegruppe skal du have adgang til en computer eller tablet med kamera, højtaler og mikrofon (eller mulighed for at tilslutte et headset). Gruppemøderne foregår via Teams.
Se listen over grupper på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside ved at klikke her.