Menu
Til nyhedsoversigt

Hvordan håndterer jeg ventetiden?

- af Cancerforum redaktionen
Når man har kræft, kan der være meget ventetid med uvished og bekymringer. Det kan derfor være en god idé at finde ud af, hvad der kan hjælpe til at gøre ventetiden så god som mulig.

Det er almindeligt at opleve ventetid i forbindelse med en kræftsygdom. Det kan være, når man skal have svar på undersøgelser, men det kan også være, når man kommer på hospitalet til behandling, undersøgelser eller lægesamtale.

Mange oplever det som et stort psykisk pres at vente på svar, fordi ventetiden kan være forbundet med en følelse af uvished. F.eks. når man venter på svar, om man har kræft, hvilken behandling man skal have, eller om sygdommen har spredt sig. Andre kan skubbe uvisheden fra sig og er derfor mindre påvirkede i ventetidsperioden.

På cancer.dk (Kræftens Bekæmpelses hjemmeside) kan du læse en række gode råd til håndtering af ventetid udformet på baggrund af andre kræftpatienters erfaringer. Ikke alle rådene virker for alle – så brug dem, der passer til dig.