Det er almindeligt at miste sin appetit og tabe sig, når man er i et kræftforløb. Det er der flere grunde til. Nogle kræftsygdomme og -behandlinger kan øge kroppens behov for kalorier og protein. Derudover kan behandlingen give bivirkninger som f.eks. kvalme, der gør det svært at spise. Mange oplever, at deres smagssans, appetit og fordøjelse ændres under kræftforløbet, så det er svært at få spist nok.
”Småt men godt. God mad til kræftpatienter med lille appetit og vægttab” er en ny kogebog fra Kræftens Bekæmpelse og er skrevet til kræftpatienter, som oplever nedsat appetit og måske også vægttab.
Udover viden og råd om, hvad der er godt at spise, når appetitten er lille, indeholder kogebogen opskrifter på små næringstætte måltider med et højt indhold af protein og energi.
Bestil eller download den nye kogebog
For at få kogebogen tilsendt eller downloade den som pdf, skal du klikke her: "Småt med godt."
Har du brug for at tale med en diætist?
Husk, at hvis du har spørgsmål om kost og kræft, kan du ringe gratis til Kræftlinjen og tale med en diætist hver torsdag mellem klokken 9-13.
Kræftlinjens telefonnummer: 80 30 10 30.